"Den er lige her!" Radiokemiker Lise Falborg fra Nuklearmedicinsk Afdeling viser stolt hjertet i cyklotronen frem. Foto: Dorthe Gærup Nielsen, Kommunikation.

En milepæl er nået. Den længe ventede minicyklotron er næsten færdiginstalleret. Nu venter en masse test og træningen af personalet. 

Pffffft…. lyden af luft, der hurtigt siver ind i et rum med vacuum er helt tydelig.

Kort efter kan døren ind til det allerinderste af minicyklotronen i Gødstrup åbnes.

Vi er i et lille rum på det der snart vil være Nuklearmedicinsk Afdeling. For 8 måneder siden var stedet her omdrejningspunktet for en masse skubben og slæben, da den næsten 12,5 tons tunge cyklotron skulle på plads i den specialbyggede afdeling på Regionshospitalet Gødstrup.

Selve "hjertet" kan nemlig ikke stå alene. For at beskytte omgivelserne mod den radioaktivitet, der produceres, når cyklotronen er i drift, er de store magneter omkranset af tykke beskyttelsesdøre i bly og beton – og med en foring af plastik. Samlet set vejer det næsten 50 tons.

 Sådan så det ud i august 2020, da cyklotronen ankom til Gødstrup. Siden da har der pågået et stort arbejde med at få både bygningen færdig bådeindvending og udvendig, samt at få alt apparatur installeret,

I dag er cyklotronen ved at blive testet - og i næste uge skal Lise Falborg og en lille håndfuld medarbejdere fra Nuklearmedicinsk afdeling i gang med at lære at styre den. 

Men lige før der bliver trykket på den store start-knap, har vi fået lov til at få et sjældent kig ind i det inderste af den cyklotron, der skal sikre knivskarpe billeder ved skanninger af hjertet. 

Cyklotronen kan nemlig lave den radioaktive oxygen-isotop (15O), der blandet med hydrogen bliver til radioaktivt vand. Dette kan bruges som et præcist og ufarligt sporstof ved eksempelvis hjerte-undersøgelser, fordi halveringstiden på radioaktiviteten er så kort, at det er ude af kroppen på patienten igen indenfor få minutter.

Lise Falborg er radiokemiker på Nukelarmedicinsk Afdeling i Herning, og hun har været en af hovedkræfterne bag arbejdet med at få cyklotronen til Gødstrup. Et arbejde, der samlet har taget over 10 år, men hvor det virkelig er gået stærkt siden bevillingen på 13,5 millioner fra Region Midtjylland kom i hus i november 2019.

- Vi er tæt på målet nu. Det er helt vildt, at det er blevet til noget. Det betyder, at hospitalet snart kan tilbyde undersøgelser, som patienterne ellers skulle til Aarhus for at få, og det er en stor fordel i forhold til nærhed, siger hun.

 

Radiokemiker Lise Falborg viser Poul Erik Holm fra GE Healthcare Danmark det laboratorium, hvor det radioaktive vand skal produceres. Foto: Dorthe Gærup Nielsen, Kommunikation

Første cyklotron på et regionshospital. 

Med cyklotronen i hus melder Regionshospitalet Gødstrup sig ind i en lille eksklusiv skare af hospitaler. Faktisk er der pt. kun 5 hospitaler i Danmark der har en eller flere cyklotroner. Gødstrup bliver nummer seks, og til efteråret vil Aalborg Universitetshospital begynde installeringen af den syvende i rækken.

Men det helt særlige er, at Gødstrup er det første Regionshospital, der får en cyklotron. Det fortæller Poul Erik Holm, der er Accountmanager hos GE Healthcare Danmark.

- Det er specielt, at vi på denne måde kan hjælpe med at løfte regionshospital op på niveau med universitetshospitalerne. Der er jo hjertepatienter alle steder, og jeg synes, det er godt, at patienterne kan hjælpes lokalt, uddyber han.

Men før patienterne kan få glæde af cyklotronen, venter der en masse arbejde:

- Det er en travl men sjov periode, vi er i lige nu. Vi står overfor masser af oplæring, både i forhold til selve cyklotronen, men også i forhold til de kemiske analyser og de nye lokaler. Alt skal kvalificeres og valideres og så skal der indhentes tilladelser fra sundhedsmyndighederne, fortæller Lise Falborg. 

 

Hotcellerne er stedet, hvor kemien sker. Her blandes radioaktiv oxygen med hydrogen og danner radioaktiv vand-damp, der kan transporteres op til skannerummet. Foto: Dorthe Gærup Nielsen, Kommunikation.

Kæmpe potentiale

I første omgang skal cyklotronen kun producere det radioaktive sporstof til hjerteundersøgelser, men den kan også producere andre sporstoffer til diagnosticering og så har den et stort potentiale indenfor forskning

- Nu har vi bygget en facilitet, og den skal vi nok få til at producere det, den skal. Den store udfordring, som jeg ser det, er at få taget hul på udnyttelsen af det ekstra potentiale, som cyklotronen også har. Den kan meget mere end at lave radioaktivt vand. Det er nok den udviklingsopgave, jeg glæder mig mest til på sigt, siger Lise Falborg.

Faciliteterne til at udnytte cyklotronen fuldt ud er klar. Ud over udstyr til at lave det radioaktive vand, er der også bygget faciliteter til at flytte en eksisterede produktion af sporstoffer med til Gødstrup, og derudover er både cyklotronen og laboratoriefaciliteterne bygget, så der er mulighed for ydereligere produktion og forskning.

Fakta: Sådan fungerer minicyklotronen

En cyklotron er en type partikelaccelerator som ved hjælp at elektromagnetisme kan accelerere partikler (her protoner), og derved lave en radioaktiv version af oxygen-atomer (her isotopen 15O).

Når den radioaktive isotop blandes med hydrogen bliver det til radioaktivt vanddamp, som i (tynde blyafskærmede rør bliver ført de 40 meter til skannerrummet. Her bliver det automatisk blandet op med saltvand, så det kan blive sprøjtet ind i årene på patienten, der ligger klar i skanneren.

Tiden er en afgørende faktor, for fra cyklotronen har produceret de radioaktive isotoper til radioaktiviteten er væk igen går der kun ca. 10 minutter.

Det betyder også at undersøgelsen er ganske ufarlig for patienten, da de kun bliver udsat for en lav dosis stråling i en meget kort periode.