530px arbMiljøDiplom1.jpg

Bravidas gode ide med løftevognen der både forenkler arbejdsprocessen og forebygger de tunge løft. 

8.11.2018

En løftevogn med stor radius har vist sig både at forenkle arbejdsprocessen markant, når tunge sengestuepaneler skal monteres på stuerne i DNV-Gødstrup – og så er den også med til at forebygge tunge løft.

Et sjak fra Bravidas EL afdeling med sikkerhedsleder Torben Frederiksen som anfører har fundet på den gode ide, der må betegnes som en dobbelt-win-win løsning.

For den godt tænkte ide, som der blev handlet på, var der forleden diplom, skulderklap, eftermiddagskaffe og lagkage i kantinen i skurbyen i Gødstrup. Hæderen blev uddelt  "For en særlig handling der har medført en konkret forbedring af arbejdet og arbejdsmiljøet under opførelse af DNV-Gødstrup".

Løftevognen spænder fra ca. 40 cm til en arbejdshøjde på 180 cm. Det gør den nem at læsse, og når den samtidig kan løfte op til 300 kg ligeledes en effektiv "samarbejdspartner".

Anerkendelsen til Bravidas folk kom fra Region Midtjylland, Dansk Byggeri og Byggeriets Arbejdslmiljøbus. I alt er der uddeling af diplomer for gode ideer 4 gange årligt - og næste gang bliver i december.