Foto: Søren Braad Andersen, Kommunikation

16.03.2017

Patientstuer uden TV og parkering på grus i Gødstrup, hvad bliver mon det næste?

Nogenlunde sådan kommer man nemt til at tænke, når omtalen i medierne om Gødstrup-byggeriet slår ned i det ajourførte prioriterings- og besparelseskatalog, som aktuelt er til godkendelse i regionens hospital- og forretningsudvalg. Men det er i så fald et billede, der er trukket i kanterne og taber proportionerne. Af flere grunde.

Bufferreserve er lovpligtig

Allerførst, fordi det ikke er et katalog med besparelser. Kataloget er en ekstra buffer, som lovgivningen kræver, at vi har. En ekstra buffer, der kan plukkes fra, hvis hverken budgettet eller de afsatte millioner i byggereserven kan klare uforudsete udgifter i byggeriet.

Intet tyder dog på, at dette vil ske. Tværtimod. For vi er nu så langt med byggeriet, at vi tør sige, at vi holder budgettet.

Når vores buffer denne gang har krævet et opdateret katalog på i alt 57,6 mio. kr., så skal det selvfølgelig passe til DNV-Gødstrup projektets nuværende stadie. En kreativ øvelse, fordi alle de tunge dele af byggeriet nu er opført, og derfor er der kun mange og relativt små emner tilbage at plukke af for at kunne indfri de lovfastsatte rammer for størrelsen af denne buffer.

For eksempel en procentvis forøgelse af det areal, der er udlagt til grusparkering i stedet for asfalt der, hvor de ansatte parkerer bilen i Gødstrup. Det er i øvrigt svarende til, hvad mange af de ansatte allerede gør i dag i Holstebro eller på Markedspladsen i Herning. Noget, der let kan føre til en myte om, at vi skræller asfalten af for at holde budgettet.

Styring med budgettet

Faktum er, at regnestykket er omvendt. Nemlig, at vi nu er så langt med byggeriet, at det er på de sidste decimaler, vi er tvunget til at opstille og regne på eventuelle emner til det såkaldte prioriterings- og besparelseskatalog.

Selvfølgelig giver det mening at styre på selv den sidste decimal, når man bygger hospital for milliarder af skattekroner. Det er et ordentligt og et indlysende fornuftigt princip, at der er åbenhed og gennemsigtighed i alle dele af byggeriet og måden, milliarderne forvaltes på.

I sidste ende skal det nemlig være med til at sikre, at hver en centimeter og hver en krone af det i alt 145.000 m2 store byggeri er vendt mere end en gang, så budgettet holder og med mest mulig kvalitet for pengene.

Så må vi tage med, at fuld transparens i alle mellemregninger af og til giver lidt tummel i pressen og i snakken med naboen. Fordi lovgivningen kræver, at vi fortsat har et sådan katalog.