Lige nu arbejder 14 lærlinge i DNV-Gødstrup. (Foto: Søren Braad Andersen/Kommunikation)

22. februar 2017

På landsplan har byggerierne af nye hospitaler de seneste år betydet 500 nye praktikpladser til unge håndværkere. Over halvdelen - 287 - er praktikpladser knyttet til byggerier i Region Midtjylland.

Det skriver Region Midtjylland på deres hjemmeside.

18-årige Mads Thomsen fra Vildbjerg er én af de 14 lærlinge, der lige nu og her yder deres solide bidrag til hospitalsbyggeriet i Gødstrup.

Mads er tømrerlærling ansat af MT Højgaard A/S og har været på den store hospitalsbyggeplads i nu fire uger. I alt har han kontrakt for et år.

"Det er dejligt at komme ud og arbejde," siger Mads, der kom til Gødstrup fra et skolepraktik-ophold. Indtil nu har  den unge lærling været beskæftiget med at arbejde med ramper og gulvbelægning.