Erik A. Frandsen skal udsmykke foyeren i Gødstrup. Foto: Søren Braad Andersen, Kommunikation.

09.02.2017

En følelse af lethed, varme og menneskelighed. Sådan skal patienter og pårørende modtages, når de træder inden for døren i Gødstrup. Og det har kunstneren Erik A. Frandsen et rigtig godt bud på, hvordan det skal se ud

Erik A. Frandsen har fået den fornemme opgave at udsmykke foyeren i Gødstrup. Han har planer om lysende søjler, et loft, der nærmest ser ud til at svæve, og rolige, intime oaser – bare for at nævne et par af de fantastiske idéer, han har i støbeskeen.

I videoen viser han nogle af sine skitseforslag, og hvordan de forskellige områder i foyeren skal udsmykkes. Det bliver efterhånden nemmere og nemmere at forestille sig, hvordan Gødstrup kommer til at tage sig ud indvendig:

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Farvene viser vej

Mange kender sikkert også de farvede linjer på gulvet, som viser vej rundt på hospitalerne. Dem bliver der ikke nogen af i Gødstrup. Heller ikke store, larmende skilte. I stedet bliver områderne delt ind i farver. Det giver en form for ro i udtrykket, samtidig med at det tjener et praktisk formål – nemlig vejvisning.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

En gang spaghetti

Også Psykiatrien får en kærlig behandling af Erik A. Frandsen. I videoen fortæller han om nogle af sine forslag, for eksempel nogle lysende lamper, der er formet som rør. Rørene skal beklædes med tegnede linjer, der nok mest ”ligner en gang spaghetti”. Men det er faktisk en helt særlig teknik, han har brugt:

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.