Foto: Kommunikation, Hospitalsenheden Vest

14.11.2016

Licitationer for 600 mio. kr. er faldet på plads i Gødstrup


500 håndværkere - eller tre gange så mange håndværkere som i dag - vil fra januar 2017 være i sving på byggepladsen i Gødstrup.

Det er kendsgerningen efter, at der nu er indgået kontrakter for i alt 600 mio. kr. for installationer, specialinstallationer og indvendig indretning for de i alt 98.000 kvm hospital, der indgår i 1. etape af byggeriet i Gødstrup.

Hermed er der bragt ro omkring økonomien for det store byggeri, og tidsplanen er uændret, at patienterne flytter ind ved årsskiftet 2019/2020.

10.000 km2 mere byggeri end planlagt

Før sommerferien faldt udbuddet på Servicebyen (ca. 7000 kvm) på plads. Udbuddet på Servicebyen, der blandt andet rummer sterilcentral, varemodtagelse, køkken og apotek, beløb sig til ca. 100 mio. kroner.

Ved årsskiftet går de sidste 22.000 kvm somatisk hospital i udbud, og derefter følger et tilsvarende udbud for den del af byggeriet, der vedrører psykiatrien, i alt 14.000 kvm.

November 2017 er i alt 127.000 kvm moderne byggeri sat på skinner. Knap 10.000 kvm mere end der var afsat midler til, da byggeprojektet blev tildelt midler i 2010.

Listen over kontrakter, der er indgået efterår 2016

  • Bravida – installationer og sikkerhedsbelysning
  • PM Energi - generatoranlæg
  • Johnson Controls Køleteknik – kompressor
  • Dominus A/S – bygningsautomation og sikringsanlæg
  • Maxera A/S - sengestuepaneler
  • PD Elevator A/S – elevator
  • Coromatic A/S – UPS anlæg
  • Ascom Danmark A/S – patientkald, akutkald, overfaldalarm
  • Eltel Networks A/S – IT netværk
  • MT Højgaard A/S – aptering
  • Brøndum A/S – sprinkling
  • Wipocec - special installationer, trykluft, vacuum, medicinske gasser
  • Jørgen Friis Poulsen – råhus
  • Caverion A/S – VVS og ventilation
  • Bjarne Thomsen Tømrer og Snedkerfirma
  • OK Gulve