Innovationsstalden i Gødstrup. Foto: Brian Borg Andersen.

10.05.2016

I Vestdanmark går det offentlige og private sammen om at satse stort. Større, end udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstaden stiller i udsigt. Meget større.

- Vi tror, at næste store skridt er samarbejdet mellem erhvervslivet og den innovationskraft, der ligger i udviklingen af den offentlige sektors velfærds- og sundhedsaktiviteter, skriver direktør Finn Poulsen, Bestseller, Lone Færch, direktør og regionsrådsformand Bent Hansen i en kronik.

Baggrunden er, at Region Midtjylland og Hospitalsenheden Vest barsler med lokale kræfter i kommuner, uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv om at opføre og udvikle de rammer, der skal til for at huse et Center for Forskning og Uddannelse, CFU, der ikke er set magen til i Danmark eller verden over.

Afsættet er innovation i øjenhøjde med erfaringer fra en ombygget svinestald. Næste skridt er at skabe rammerne for et center for innovation, forskning og uddannelse.

Den samlede anlægsøkonomi er på 148 mio. kr., hvoraf erhvervsliv, kommuner og hospital er gået sammen om, at der rejse de sidste 60 mio. kr. Planen er, at centret skal stå klar ved udgangen af 2019.