Mens regionsrådet i Region Midtjylland vedtog projektplan med budget og tegninger til tredje og sidste etape af DNV-Gødstrup tog dronen onsdag i denne uge på rumfart i byggeriet i Gødstrup.

25. februar 2016

Her er flere bygninger groet i beton til femte sals højde, og tusindvis af rødbrune mursten bliver nu med sikker hånd og murerske lagt og giver kulør på nogle afbygningerne.

På dronefilmen nedenfor kan du komme med på rundtur ud og ind af de mange nye rum i hospitalsbyggeriet, hvor godt 130 mand lige nu er i sving. Der er fart på byggeriet, og i løbet af året sættes tempoet op. I den forbindelse forventes endnu flere folk i sving på den travle byggeplads.

Støbning af foyer

Lige nu er 6 kraner i arbejde på byggepladsen, og på det sydlige areal af Etape 1 gøres snart klar til at støbe den 375 meter lange foyer. Foyeren skal til sin tid udsmykkes af kunstneren Erik A. Frandsen.

På området, hvor servicebyen med dens centrale varemodtagelse, som skal modtage forsyninger til det 140.000 m2 store hospital skal ligge, er jordarbejdet ved at være afsluttet, og hvorefter  pælene under byggeriet rammes i jorden.

Med regionsrådets godkendelse af tredje og sidste etape kan dette nu sættes i værk. Udover servicebyen indeholder etape 3 blandt andet teknikhus samt bygningsmæssige faciliteter til: Dagkirurgi, neurologi og onkologi. Og så er det i etape 3, at indgangspartiet til den 275  m2 lange  foyer kommer på plads.

Men dronen fandt sin egen vej ind i byggeriet, kig med her:

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.