11.02.2016

Forretningsudvalget i Region Midtjylland godkendte 10. februar 2016 projektplan med budget og tegninger til de delprojekter, der omhandler tredje og sidste etape af DNV-Gødstrup.

I etapen og projektplanen indgår serviceby og teknikhus samt bygningsmæssige faciliteter til: dagkirurgi, neurologi, kræftog en række fællesfunktioner.

Blandt andet også selve hovedindgangen til hospitalet for gæster og de patienter der har en aftale og booket en tid med sig.

Tidsplanen for denne sidste etape er som følger:

  • Færdigprojektering afsluttes med udgangen af tredje kvartal 2016
  • Udbudsproces i 4. kvartal 2016 og 1. kvartal 2017
  • Udførelse frem til medio 2019, hvorefter indflytning foregår i resten af 2019

Det samlede bruttoareal for denne del af Gødstrup – projektet er 22.072 kvadratmeter og har en samlet anlægsøkonomi på 372,8 millioner kroner.