PensionDanmark åbnede forleden i Gødstrup sin tredje sundhedsklinik på en stor byggeplads i Danmark. Det er en del af FM Bygningsdrifts merværditilbud til håndværkerne.

15. februar 2016

Tidligere er der etableret centre ved Det Nye Universitetshospital (DNU) i Aarhus og ved Metrobyggeriet i København.


På byggepladsen i Gødstrup kan struktører, murere, tømrere, blikkenslagere og elektrikere, der har pensionsordning i PensionDanmark, komme på briksen og få gratis behandlinger af en fysioterapeut.  

Formålet med sundhedscentret er, at gøre det nemt for håndværkerne at få behandlinger, sådan at det kan forebygges, at mindre skader udvikler sig til mere alvorlige skader, langvarigt sygefravær eller i værste fald førtidspension.

I øjeblikket arbejder der cirka 100 håndværkere på byggepladsen i Gødstrup, men over den kommende tid, hvor byggeriet vokser i omfang, vil antallet stige til 500.

  • Du kan læse mere om PensionDanmarks sundhedscenter ved DNV-Gødstrup her