Foto: Mark Cowper Dyer

Lørdag d. 4.juli har TV Midt & Vest fokus på "De store kraner"

30. juni 2015

 

Tårnhøje kraner knejser stolte og arbejdssomme over byggepladsen i Gødstrup. De gør et kæmpe arbejde, og det samme gør de mænd, der styrer kranerne.

Én af kranførerne, polske Robert Kostrzava, kom på sin første arbejdsdag på sygehusgrunden i planlagt nærkontakt med en drone.

Drone med kamera var på arbejde på og over byggepladsen for at optage til programmet ”De store kraner”, der bliver udsendt på TV Midt & Vest lørdag d. 4. juli. 

Det er tilrettelægger  Henrik Helms fra DBA Media, der i april og juni  har været på byggepladsen for at optage indslaget om kranerne og elementerne  i Gødstrup.

Udover kranføreren   medvirker byggeleder Jacob Leergaard fra JFP & Max Bög i programmet, der er ved at blive færdigredigeret.